Er husets tørretumbler ved at have udtjent sin værnepligt? Så er det nok på tide at investere i en ny. I forbindelse med køb af en ny maskine, er det en rigtig god idé at undersøge, hvor meget den nye maskine bruger i strøm. Du kan eksempelvis spare enormt mange penge på din elregning ved at vælge en model, der har er godt energimærke.

Alt det og meget mere kan du læse om i denne guide til køb af en tørretumbler. Målet med teksten er at gøre dig klogere på, hvad du skal have med i dine overvejelser, når de hårde hvidevarer i huset skal byttes til nyt. 

Hvilken tørretumbler skal jeg vælge?

Det kan være uoverskueligt at vælge ny tørretumbler. På nettet er det muligt at finde de nyeste tests af forskellige modeller. På den måde kan du se, hvilken maskine der er bedst i test samt hvilken maskine, der er bedst til prisen.

Der er dog nogle få ting, som du med fordel kan overveje, når du skal investere i dette hvidevareelement til boligen:

  1. Kondens eller aftræk?
    En tørretumbler med kondens opsamler fugt i luften, og tørrer tøjet med denne fugt. En maskine med aftræk tørrer tøjet gennem et ventilationshul. Dit tøj bliver hurtigt tørt, men maskinen bruger også markant mere strøm end med en kondens tørretumbler.
  2. Hvilket energimærke?
    Du kan spare rigtig mange penge på dit strømforbrug ved at vælge en maskine med et godt energimærke. Et godt energimærke er både godt for pengepungen og for miljøet.
  3. Skåneprogrammer?
    Du har garanteret andet tøj end blot tøj i bomuld. Nye modeller af tørremaskinen er udstyret med forskellige skånsomme programmer til tøj af finere kvalitet. Det er derfor en fordel at vælge en maskine, der indeholder disse skåneprogrammer. På den måde risikerer du ikke, at det fine tøj bliver ødelagt, når det skal tørres.
  4. Hvor mange liter skal den kunne rumme?

 

Hvor meget strøm bruger en tørretumbler?

En tørretumbler er udstyret med et energimærke. Alt efter hvilket energimærke, du vælger, bruger maskinen en vis mængde strøm pr. tumbling. Dit strømforbrug afhænger delvist af denne mærkning.

Hvis du eksempelvis er en del af en familie med to-tre børn, så benytter I evt. maskinen til at tørre tøj tre gange om ugen. Har du en maskine med det bedste energimærke, A+++, så bruger maskinen ca. 156 kWh strøm årligt. Til sammenligning benytter modellen A+ 265 kWh strøm årligt, mens energimærke B bruger 499 kWh strøm årligt.

Du kan således energioptimere en hel del ved at vælge en maskine, der har energimærke A+++, A++ eller A+.

Hvad koster det at tørre tøj i en tørretumbler?

Det er forskelligt fra maskine til maskine, fra energimærke til energimærke, hvor meget strøm, din tørretumbler forbruger, og dermed hvor meget det koster dig at tørretumble.

For at benytte samme eksempler som i afsnittet ovenfor vedr. strømforbrug, så vil det koste 1.133 kr. pr. år at benytte en B-mærket maskine tre gange om ugen. Strømudgiften til en A+ model er på 602 kr. om året. Vælger du en A+++ model, så kan du tørre tøj i maskinen tre gange ugentligt til blot 354 kr. pr. år.

Det behøver dermed ikke at være dyrt at tørretumble tøj. Det kan i den forbindelse være en stor fordel at investere i en dyrere maskine, der er mere miljøvenlig. På den måde kan du spare penge på din strømregning, mens du samtidig gør noget godt for miljøet. Disse overvejelser er værd at tage med, når du skal købe tørremaskine for første gang eller udskifte den gamle.